Tilbage i kulden

Nu er vi landet sikkert i Danmark efter en lang rejse hjemad. Vi er traette, fryser meget og spiser alt det rugbrød, som vi kommer i nærheden af.

Det har vaeret 3 uforglemmelige måneder - hver dag var et nyt eventyr. Nu begynder virkeligheden igen!

- Stine og Ann Kristine

P.S. fortsættelse følger (når vi har plus på kontoen igen).

Laengere ude end kragerne vender = Sida

Nu har vi ogsaa vaeret ude at se det 'rigtige' Thailand, uden alle turisterne. Faktisk er det under 2% af alle turister, der kommer til Surin omraadet. Saa vi tog med en bus fra Bangkok som de eneste engelsktalende. Det viste sig til gengæld ikke at være nogen fordel, fordi da vi ankom til Sida, blev vi sat af i et lyskryds uden at vide, hvor vi skulle hen eller hvem vi kunne spoerge. Heldigvis fik vi kontakt med en dame, der gik og solgte frugter ude paa vejen, saa det hele faldt paa plads.

Vi skulle bo hos en familie i en lille landsby, hvor alle havde havde deres egne rismarker og koeer (der symboliserede penge i banken). Man spiste kun det, som man selv kunne finde i marken dvs. skorpioner, krabber, insekter, slanger osv. Man gik ud i rismarken med en svovl, og man gravede alle steder, hvor der var et hul eller en kokage, fordi saa var man naesten sikker paa, at man ikke skulle sulte.

Vi saa den lokale skole, som havde 90 elever fra de naerliggende landsbyer. De havde alle sammen en lille koekkenhave, som de selv skulle passe, men de havde ogsaa almindelige fag. Boernene var meget generte, men blev alligevel meget interesserede, naar vi tog kameraet frem. De kunne ikke sige ret meget paa engelsk, saa vi blev spurgt 117 gange om, hvad vi hed.

En af dagene saa vi et helligt trae. Alle grenene havde slaaet roedder, hviket var resulteret i et nyt trae, saa der var et kaempe netvaerk af traeer. Vi skulle saette fisk fri, fordi det var en thailansk tradition at oenske noget, imens man satte fisk tilbage i naturen.

Senere saa vi et 3000 aar gammelt tempel, der var en blanding af buddhistisk og hinduistisk. Templet he Phimai og var en model af et tempel i Cambodia.
 

Dagen efter saa vi en landsby, hvor de producerede silke. Vi saa hele processen fra silkeormene der blev fodret med mulberry blade til den faerdige silke. Efter ormene var blevet fodret i 4 uger, blev de til gule pupper. Naar silkeormene havde vaeret pupper i en uge, blev alle pupperne kogt. Paa den maade kunne man frigoere silken og spinde den til silketraade. Alle silkeormene var blevet til insekter inde i pupperne, saa dem kunne man spise til aftensmad efter en lang arbejdsdag ved spinderokken. Naar silken var lavet til traade, farvede man dem og vaevede dem bagefter til stykker af silkestof. Man skulle bruge omkring 100 pupper til en silketraad, og 1 kg silketraad var nok til fire kjoler - saa der var nok at lave.

Vi saa ogsaa det lokale marked, hvor alle thaier var ude at handle. Der var boder med alting - lige fra raadden fisk til fake RayBan solbriller. Vi saa en bod, hvor de solgte en hel ko pateret, saa man kunne selv vaelge om man ville koebe halen eller tarmene.

Vi levede ikke kun af ris denne gang, fordi vi fik ogsaa proevet at spise som de lokale - billederne siger vist det hele.

 P.S. Det knaser lidt, hvis man tygger benene. 

Sol og sommer

Efter vores haarde trekking havde vi brug for afslapning, saa derfor tog vi det foerste fly fra Bangkok til Phuket. Vi besoegte ogsaa Ko Phi Phi og Ko Lanta, hvor vi boede i vores egen bungalow lige ned til stranden. Det var saa dejligt at bade og sole fra solen stod op til solen gik ned, isaer fordi vi kunne taenke paa, at sneen dalede ned hjemme i kolde Danmark.

Vores foerste aften paa Ko Lanta gik med at se thaiboksning, fordi vi skulle bakke skandinaviske boksere op. Der var nemlig en svensker og en dansker i ringen - de tabte godt nok begge to til thaiere. Vi saa otte kampe, og de gik bare til den. De jagtede hinanden rundt i ringen, sparkede hinanden i hovederne og to blev slaaet bevidstloese.

Vi fik ogsaa udforsket Ko Lantas hav, fordi vi var ude at dykke endnu en gang. Denne gang var reglerne lidt mindre strikse og vi havde ikke nogle dykkercomputer, men vi fik alligevel nogle fede dyk. Man kunne naesten ikke se vandet for alle de fisk - der var millioner af fisk overalt. Sigtbarheden var noget ringere end i Australien, men der var mange flere smaa fisk denne gang. Vi fik endelig set klovnefisk, der gemte sig i anemonerne - det var Ann Kristines maal. Der var ogsaa flere roede og sorte dragefisk, cat sharks, mange moraener (vi opdagede lige pludselig en kaempe moraene, som svoemmede ud af sin hule faa centimeter fra os), stenfisk, trompetfisk og tusindvis af andre maerkelige, store, farverige og sjove fisk. Vi kan slet ikke huske deres navne, men det var en vildt fed oplevelse! Stine toemte faktisk ilttanken - saa spaendende var det :)

Vi skal naa et fly tilbage til Bangkok nu. Som de siger her i Thailand paa deres aller bedste engelsk .. See you later, when you see me!

Stine og AK paa afveje i junglen

Efter det vilde kulturchok i Bangkok, tog vi op Mae Sot og Umphang for at vandre ude i junglen. Turen kan beskrives med faa ord: Haard, sjov og myg. Stine er skyld i det sidste ord, fordi hun formaaede at faa 110 myggestik paa benene - vi gad ikke taelle resten. Vi startede stille og roligt ud med at sejle op ad floden Mae Khlong, hvor vi saa masser af slanger, skildpadder, fugle, sommerfugle og kaempe firben. Vores guide kunne nogle ord paa thaidansk, saa han raabte op, hver gang han havde spottet et nyt dyr. Det var lidt svaert i starten at vide, hvad man skulle kigge efter, hver gang der var en thai der raabte 'snage', 'skindpadje', 'fuj', 'ommerfuj' og 'fibe'. Vi fandt hurtigt ud af, at thaier ikke kan udtale 'r', saa vi var ikke ude at rafte, men 'lafte'. Ligesom han sagde 'load' istedet for 'road'.

Efter vores sejltur, begyndte vores vandring i junglen. Og det var ikke nogen let start! 6 km op ad stejl bakke i 30 graders varme og meget hoej luftfugtighed. Vi behoever vel ikke at forklare, hvorfor vores troejer blev forholdsvist gennembloedte - det var i hvert fald ikke fordi vi var ude at bade. Da vi havde gaaet i 3,5 timer i junglen kom vi frem til foerste camp, og vi faldt om af traethed faa timer efter.

Det er 'stor vandfand' - men man kan ikke rigtig se det hele.

Naeste dag vandrede vi ud til Sydoestasiens stoerste vandfald Tee Loi Su. Vi gik naesten op til toppen og badede. Vores guide fortalte, at det var 'stor vandfand'. Der var ogsaa nogle mindre, som han kaldte 'lille vandfand'. Vi vandrede videre indtil vi kom til en Karen-landsby. Paa turen derhen snittede guiderne glas og skeer af bambus, som vi skulle bruge til at spise med. Imens vi holdte en lille pause hoerte vi pludselig vores guide raabe helt vildt. Han var igang med at grave en kaempe tarantel op af et hul i jorden. Bagefter kom han hen og holdte den op lige foran vores hoveder. Den var simpelthen saa stor!

Sidste dag red vi paa elefanter, baade med og uden elefantfoerer (det sidste var saa ikke meningen). Vi gik igennem floder, op og ned af stejle bakker i junglen og igennem taet bambusskov. Da vi skulle tilbage til Mae Sot koerte vi med en halvaaben ladvogn sammen med alle de lokale. Det var godt vi havde taget koeresygepiller, fordi vejen igennem bjergene var ikke helt lige. Der var 1219 vejkurver!

Da vi kom tilbage til Mae Sot, var det fuldmaane. Thailaendere er buddhister, saa hver gang der er fuldmaane, goer de noget helt specielt. For at faa 'good luck' og jage alt det onde vaek, saetter de smaa blomsterkurver ud paa floden med lys og roelsespinde. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa goere, saa nu haaber vi at Buddha er med os og giver os 'good luck' :) Floden var daekket af en masse smaa blomsterkurve med lys og oppe paa himlen svaevede rispapirslamper med lys i. Der var lys overalt og det var utroligt smukt!

Det var en mega fed oplevelse. Vi sov paa gulvet under myggenet, levede af ris og moedte de lokale.

PS. Mor og far, vi vil ikke have mere ris eller flere aeg - saa vil vi hellere sulte!

Bangkok

Den 16. november ankom vi til Bangkok midt om natten, saa da vi vaagnede op naeste morgen var alt et stort kaos. Bilerne koerte i lange koeer og ville alle sammen foerst afsted. Der var fyldt med mennesker der ville saelge en noget, vise en vej eller transportere en hen til det naermeste marked. Vi laerte hurtigt at gaa paent udenom alle saelgerne og proevede at finde rundt i kaosset ud fra et lille kort.

Vi har sejlet paa floden igennem Bangkok (Khlong) og set det 'rigtige' Bangkok. De lokale bor i bambushuse lige ned til den beskidte og meget forurenede flod, hvori de bader og vasker toej (vi forstaar ikke hvordan toejet kan blive rent ved at gnubbe det i det samme vand som plastikflasker, opvaskevand og spildevand er i). I floden levede kaempe firben. Vi troede foerst, at det var krokodiller, men fandt senere ud af, at det bare var mega store firben.

Der var en slangefarm, hvor dyrene levede paa alt for faa kvadratmeter og i alt for beskidte bure. Det var ret graenseoverskridende at se, hvordan alle dyrene levede - vi havde saa ondt af dem. Vi saa et slangeshow, hvor de tirrede slangerne til at angribe ved at prikke, ruske og smide rundt med dem. Slangerne bed efter maendene og hvaesede hoejt. De havde bare haender og fik en cobra til at bide i et plastikkrus, saa alt dens gift kom ud.

Bangkok er fyldt med templer og vi har nok kun set en tusindedel af alle dem der findes. Hver gang de har plads, bygger de et nyt tempel til Buddha. Alle hjem har hvert deres lille tempel, som beskytter dem. Vi fik at vide inden vi kom til Bangkok, at alle ville sige, at templerne var lukkede. Saa da vi var klaedt paa til tempelbesoeg kunne vi selvfoelgelig ikke komme ind, fordi templet var lukket. Det maerkelige var bare, at alle gik ud og ind af porten, men vi kunne ikke komme ind med mindre vi koebte en pink hawaiiskjorte for 500 baht. Vi proever igen naeste gang vi kommer til Bangkok om nogle uger. Selvom Grand Palace var lukket, kom vi ind i Wat Pho og saa den liggende Buddha. Vi saa ogsaa den gyldne Buddha i Wat Taimat.

Da vi fik nok af Buddhaer og templer, gik vi ind i MBK og pruttede om priser.
Vi er slet ikke faerdige med Bangkok, saa vi kommer tilbage og bruger alle vores penge - ALT er saa latterligt billigt!

The Red Center

Vores sidste fem dage i Australien har vi brugt i The Red Center. Og det er tydeligt, hvorfor det hedder saadan, fordi jorden er fuldstaendig roed.

Vi er i Alice Springs og har nu set den store roede sten, som blandt aboriginals kaldes Uluru og af turister kaldes Ayers Rock. Vi har camperet ude i bushen i telte de sidste tre dage. Hver dag har vi staaet op foer solen, saa vi kunne komme ud at vandre over 30 km inden temperaturen blev alt for varm. Selv klokken 9 om morgenen havde termometret allerede passeret 37 grader, saa det var temmelig varmt!

Foerste stop paa turen var en kamelfarm, hvor vi fik en ridetur paa kamelerne. Og hold op hvor gaar de klodset! Samme aften stod menuen paa kamelpoelser over grill, men det var langt fra vores livret. Vi blev dog maette, fordi der var ogsaa kaenguru boeffer.

Vi saa baade solnedgang og solopgang over Ayers Rock, og det var helt tydeligt, at stenen skifter farve alt efter hvad klokken er. Vi har set mindst 5 forskellige farver paa stenen: sort, brun, gul, orange og roed. Da vi saa solnedgangen fik vi champagne (det var bare luksus camping).

Vores vandrestoevler er blevet brugt flittigt de sidste tre dage, fordi vi har gaaet over 30 km. Baade rundt om Ayers Rock, igennem Kings Canyon og Kata Tjuta. Kings Canyon er en mini udgave af Grand Canyon, mens Kata Tjuta er en kaempe roed sten - ligesom Ayers Rock.



Kings Canyon



Det var alt her fra OZ (Australien). Nu tager vi til Thailand - jubii!

Sooner or later we're all gonna dive!

De sidste fem dage har vi brugt i dykkerskolen - baade i klassevaerelset, i poolen og ude paa Great Barrier Reef. Saa nu har vi en ting at tilfoeje til CV'et: Vi er certificerede dykkere!

Vi har svoemmet 1 meter fra kaempe fisk (paa stoerrelse med os selv) og igennem store fiskestimer, set og roert flere skildpadder, ledt efter nemofisk i anemonerne, lavet en masse luftbobler i vandet, samlet soepoelser op fra bunden, set rokker og titusinde af fisk i alle mulige farver.

... men, det vildeste var at svoemme lige ved siden af hajerne, der cirkulerede rundt om os imens vi dykkede. Da det var blevet moerkt, blev alle fiskene fodret med resterne fra aftensmaden. Dette tiltrak ikke kun kaempe store fisk, men ogsaa mange hajer. Disse angreb fiskene imens de spiste. Imens hajerne svoemmede rundt nedenunder baaden, fik vi besked paa at tage dykkerudstyret paa og hoppe i vandet ned til hajerne! Det eneste lys vi havde var en lille lommelygte, og vi vidste med sikkerhed, at der svoemmede hajer rundt i moerket - saa hvis vi ikke allerede havde fundet hajerne med vores lommelygte, var de derude et sted og ventede paa os.