Stine og AK paa afveje i junglen

Efter det vilde kulturchok i Bangkok, tog vi op Mae Sot og Umphang for at vandre ude i junglen. Turen kan beskrives med faa ord: Haard, sjov og myg. Stine er skyld i det sidste ord, fordi hun formaaede at faa 110 myggestik paa benene - vi gad ikke taelle resten. Vi startede stille og roligt ud med at sejle op ad floden Mae Khlong, hvor vi saa masser af slanger, skildpadder, fugle, sommerfugle og kaempe firben. Vores guide kunne nogle ord paa thaidansk, saa han raabte op, hver gang han havde spottet et nyt dyr. Det var lidt svaert i starten at vide, hvad man skulle kigge efter, hver gang der var en thai der raabte 'snage', 'skindpadje', 'fuj', 'ommerfuj' og 'fibe'. Vi fandt hurtigt ud af, at thaier ikke kan udtale 'r', saa vi var ikke ude at rafte, men 'lafte'. Ligesom han sagde 'load' istedet for 'road'.

Efter vores sejltur, begyndte vores vandring i junglen. Og det var ikke nogen let start! 6 km op ad stejl bakke i 30 graders varme og meget hoej luftfugtighed. Vi behoever vel ikke at forklare, hvorfor vores troejer blev forholdsvist gennembloedte - det var i hvert fald ikke fordi vi var ude at bade. Da vi havde gaaet i 3,5 timer i junglen kom vi frem til foerste camp, og vi faldt om af traethed faa timer efter.

Det er 'stor vandfand' - men man kan ikke rigtig se det hele.

Naeste dag vandrede vi ud til Sydoestasiens stoerste vandfald Tee Loi Su. Vi gik naesten op til toppen og badede. Vores guide fortalte, at det var 'stor vandfand'. Der var ogsaa nogle mindre, som han kaldte 'lille vandfand'. Vi vandrede videre indtil vi kom til en Karen-landsby. Paa turen derhen snittede guiderne glas og skeer af bambus, som vi skulle bruge til at spise med. Imens vi holdte en lille pause hoerte vi pludselig vores guide raabe helt vildt. Han var igang med at grave en kaempe tarantel op af et hul i jorden. Bagefter kom han hen og holdte den op lige foran vores hoveder. Den var simpelthen saa stor!

Sidste dag red vi paa elefanter, baade med og uden elefantfoerer (det sidste var saa ikke meningen). Vi gik igennem floder, op og ned af stejle bakker i junglen og igennem taet bambusskov. Da vi skulle tilbage til Mae Sot koerte vi med en halvaaben ladvogn sammen med alle de lokale. Det var godt vi havde taget koeresygepiller, fordi vejen igennem bjergene var ikke helt lige. Der var 1219 vejkurver!

Da vi kom tilbage til Mae Sot, var det fuldmaane. Thailaendere er buddhister, saa hver gang der er fuldmaane, goer de noget helt specielt. For at faa 'good luck' og jage alt det onde vaek, saetter de smaa blomsterkurver ud paa floden med lys og roelsespinde. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa goere, saa nu haaber vi at Buddha er med os og giver os 'good luck' :) Floden var daekket af en masse smaa blomsterkurve med lys og oppe paa himlen svaevede rispapirslamper med lys i. Der var lys overalt og det var utroligt smukt!

Det var en mega fed oplevelse. Vi sov paa gulvet under myggenet, levede af ris og moedte de lokale.

PS. Mor og far, vi vil ikke have mere ris eller flere aeg - saa vil vi hellere sulte!