torsdag den 30. september 2010

Det var sydoeen - nu gaelder det nordoeen



I mandags lejede vi cykler og cyklede til en lille by, der hedder Frankton, og videre rundt om en soe ved Queenstown ved masser af bjerge. Vi fandt senere ud af, hvor langt vi egentligt havde cyklet - ca. 55 km. Saa vi forstod bedre, hvorfor vores laarmuskler kunne maerkes naeste dag. Hernede koerer de jo i den forkerte side, saa vi stoppede naesten trafikken, fordi der var to dumme danskere, der tog den forkerte vej rundt i rundkoerslen. Det er virkelig ikke nemt, fordi man aner ikke, hvor man skal kigge hen - og bilerne koerer uden lys!


Og ja, cykelhjelm ser jo flot ud ...
Tirsdag tog vi paa roadtrip med 5 andre fra vores bus til Milford Sound og Te Anau. Vi saa NZ's landskab inde fra bilen, fordi hver gang man kunne stoppe, regnede det sindssygt meget. Vi stoppede nogle gange alligevel, men kun fordi drengene ville paa bar og spille pool.


Milford Sound er et af verden flotteste steder - og det kan vi godt skrive under paa. Det ligger paa top 10 over verdens flotteste steder (har vi hoert). Vi koerte imellem bjerge med tusindvis af smaa og store valdfald, og selve Milford Sound er en bugt, som er omringet af klipper, bjerge og vandfald. Det er virkeligt smukt! Saadan ser det ud i regnvejr og naar det er overskygget:


Saadan ser det ud, hvis man er professionel fotograf og ligger billeder ind paa google:



Lige nu er vi Kaikoura - igen.Vi skulle have set hvaler, men det blaeser for meget, saa turen blev aflyst. Nu er vi faerdige paa sydoeen, saa vi tager faergen til Wellington i morgen og fortsaetter vores rejse paa nordoeen.

søndag den 26. september 2010

Ski i NZ


Vi er stadig i Queenstown. Og i gaar var vi ude at staa paa ski i et omraade, der hedder Cardrona. Skiomraadet var ikke saa stort, som vi havde regnet med, men vi koerte paa stort set alle pister. Det var meget anderledes at staa paa ski her, fordi vi var helt oppe paa toppen af et bjerg med sne. Imens vi koerte ned ad pisterne kunne vi see ned til Queenstown, andre bjerge uden sne og alle mulige dale. Det var i hvert fald en rigtig flot udsigt :)



P.S. toejet er laant - og godt brugt. Saa siger vi ikke mere - men det holdte os varme.

I dag har vi afslapnings-dag, fordi vi var paa alle mulige nightclubs igaar :) 

WE DID IT!

Vi har sprunget Nevis Arc og Bungy! Det er det vildeste vi nogensinde har gjort - og det var SAA SINDSSYGT!

Men inden vi fortaeller mere om det, kommer der lige et billede af en beroemt soe Lake Moeraki, som fungerer som spejl for hele landskabet. Soeen saa vi efter vi tog fra Wanaka, hvor vi kun var en nat. Vores buschauffoer kan godt lige at lave mange jokes. Saa han fortalte os, at vi skulle gaa ned til Lake Wanaka paa et bestemt tidspunkt for at se de meget sjaelnde Hector delfiner. Han sagde, at man kunne koebe dolfin bread i bageren. Saa vi tog til bageren sammen med nogle andre englaendere for at koebe daggammelt broed med peanutbutter. Det eneste, bageren spurgte om, var, om vi var med Kiwi bussen. Og ja, det var vi. Hun grinte bare, og saa gik vi ud af bageren uden broed og ned til soeen i Wanaka. For delfiner .. de findes nemlig i soeer. Ups!

Lake Moeraki

Lige nu er vi i Queenstown og har vaeret her i 3 dage. Foerste dag sprang vi Nevis Arc og Bungy. Det foerste gjorde vi sammen. Det er verdens hoejeste gynge, hvor man falder 70 meter frit fald og gynger med 200 km/t. Vi var ret nervoese inden og Stine havde fortrudt en million gange inden vi gjorde det. Vi skulle ud paa en platform, der var hoejt oppe over en kaempe kloeft med en flod nede i bunden. Der var simpelthen saa langt ned! Vi fik alle mulige seler paa, blev spaendt fast og hang udover kanten. Allerede der pumpede adrenalinen rundt i kroppen. Vi blev spurgt om vi ville have overraskelse eller om han skulle taelle ned. Vi naede egentligt ikke at svare og vi kan ikke rigtig huske, hvad der praecist skete, fordi vi var saa hoeje af adrenalin. Vores haender var helt svedige. Manden sagde, at vi skulle have taget et billede og kiggede op paa kameraet. Vi ved ikke om billedet nogensinde blev taget, fordi pludselig maerkede vi et meeeeeeega sus i maven, fordi vi faldt ned mod kloeftens dyb. Helt ned naede vi ikke, fordi saa begyndte vi at gynge. Det hele varede kun faa minutter, men det var det hele vaerd.




Det er os, der er den lille sorte prik til venstre!


Vi kan ikke lige finde ud af at vende billederne om, men man kan vel godt se pointen :)


Ann Kristine var aebentbart ikke faerdig med at faa adrenalin kick, saa hun sprang Nevis Bungy. Det er verdens anden hoejeste bungy jump paa 134 meter, hvor man falder frit i 10 sekunder. Ann Kristine var faktisk ikke nervoes inden gyngen, men inden hun skulle springe bungy var hun helt vildt nervoes. Ude paa platformen var det hoejt techno musik og platformens gulv var lavet af glas, saa man kunne se igennem. Hvis Ann Kristine ikke havde haft Stine til at bakke hende op, saa havde hun nok ikke gjort det. Ann Kristine var den anden sidste til at springe, men vinden havde taget til. Saa Ann Kristine fik lov til at staa meeeeeeget laenge ude paa det stykke, hvor man er helt alene og venter paa at hoppe. Men hun gjorde det, og hold op hvor var det vildt! Stine var fotograf imens og hun var nok endnu mere nervoes bare for at vaere paa den gyngende platformen med glas i bunden.


Efter vi havde sprunget kunne vi ALT! Det er nok det bedste vi nogensinde har gjort. Vi har faaet DVD'er, som vi viser, naar vi engang kommer til DK :)

See yaa!

onsdag den 22. september 2010

Gletscher i Franz Josef


I dag stod vi meget tidligt op, fordi vi skulle ud og gaa paa gletscheren. Det er den gletscher, som bevaeger sig mest i verden og den forandre sig hver dag. Den bevaeger sig omkring 1 meter hver dag og nogle steder er isen mega tyk (vi tror det var omkring flere kilometre)!

Da vi startede med at gaa var det hoej solskin, senere blev det snevejr, hagl og til sidst regn og torden. Saa der har vaeret lidt af hvert.


Vi fik alt udstyr - baede regnjakker (der viste sig at vaere en elendig regnjakke - virkelig. Stine hated them!)

Vi gik i omkring 10 km paa 8 timer paa gletscheren, men det tager saa lang tid at komme frem, fordi vores guide blev noedt til at lave trapper til os, saa vi kunne gaa. Det var helt utroligt, fordi der var ishuler mange steder - nogle gange skulle vi ned paa alle fire for at komme frem. Andre steder gik vi i en iskloeft, hvor isen ragede omkring 10 meter op i begge sider. Det var virkeligt smalt, saa vi blev enige om, at hvis man var meget stoerre end os, ville det vaere umuligt at komme igennem.  

Vi er helt smadrede nu - saa nu gaar vi snart i seng.

Godnat - S & A




tirsdag den 21. september 2010

Stadig regn, men flot natur

Ved Lake Rotoiti i Nelson National Park
I forgaars var vi i Westport - det var vores foerste dag, hvor vi ikke rigtigt havde noget saerligt at lave. Vi saa Nelson National Park inden vi kom til Westport. Der var en kaempe soe Lake Rotoiti, som nogle svoemmede i selvom det sneede rigtig meget, saa det havde vi ikke lyst til. Vejret hernede er saa underligt paa vestkysten, fordi det er aebentbart et regnskovsomraade og der er masser af bjerge. Saa det sneer, regner og nogle gange skinner solen. Det skifter flere gange om dagen.


Vi fejrede foedselsdag i Nelson, hvor vi var i byen :) Men i gaar fejrede vi det igen, fordi der var vi ved NZ's aeldste Hostelejer, Les paa 85 aar - en meget underlig, men sjov gut. Han har en kone paa 45 aar, og opfoerer sig som en paa 30. Der var tema fest om aftenen, hvor temaet var P. Saa vi var Pippi Langstroempe (desvaerre har vi ikke noget billede - det er paa Stines kamera). Men vi lignede hende paa en prik! 

Vi har set pandekagebjerge, gaaet langt kysten i styrt regnvejr og set en masse saeler. Nu er vi kommet til Franz Josef, der er en by med en gletscher. Det er den gletscher, som bevaeger sig allermest. I morgen skal vi ud og gaa paa den i 8 timer - saa vi vil lave en god madpakke!

lørdag den 18. september 2010

Delfiner og regnvejr ...

I torsdags kom vi til Kaikuora - en lille havneby, der minder en smule om Hvide Sande (bortset fra at der er sneklaedte bjerge i baggrunden). Der svoemmede vi med vilde dusky delfiner. Vi tog med en baad ud paa havet og sejlede i omkring 45 minutter til vi saa en KAEMPE delfin flok. Vi tror der var omkring 300 delfiner, hvis ikke flere. De svoemmede rundt om og under baaden, og hoppede alle mulige hop. Vi havde faaet vaaddragter paa, saa vi var klar til at hoppe ned i det 11 graders kolde vand. Det er foerste gang, at vi har badet imens vi saa paa bjerge med sne paa. Men at svoemme med de vilde delfiner var pretty awesome! Vi havde snorkeludstyr paa, og saa skulle vi fange deres opmaerksomhed ved at svoemme i cirkler og synge sange. De kom nede fra dybet og svoemmede omkring 1 meter fra os. De var ret legesyge :)

De delfiner er bare en meeeeeeget lille broek del af,
hvad vi saa. Det var dem, der svoemmede lige foran baaden.


Lige nu er vi i Nelson. Igaar var vi til oelsmagning og senere gik vi op paa et bjerg til midten af New Zealand - saa vi traenede til vores store vandretur, som vi var ude paa i dag. Vi gik i omkring 4 timer i Abel Tasman National Park hen til en strand, hvor vi blev hentet af en water taxi. Turen var utrolig smuk og naturen vekslede mellem at vaere jungle og toer sand "oerken". Da vi sejlede med water taxi saa vi en pingvin, der svoemmede rundt, 5 dusky delfiner og en masse saeler, der laa paa stenene og sov. Der var ogsaa virkelig mange fugle, og vi blev gode venner med en albatros, der slog lejer 1,5 meter vaek fra os, da vi sad paa stranden.


Vejret er okay - det veksler mellem regn og sol, men temperaturen kunne godt vaere hoejere efter vores mening. Vi lever ikke laengere af daese mad, fordi vi har faaet lam og andet 'ordentligt' mad nu :)

See ya! - Ann Kristine og Stine

onsdag den 15. september 2010

Endelig fremme i NZ - VI OVERLEVEDE ET JORDSKAELV!


Nu er vi endelig ankommet til Christchurch efter 25 timers flyvetyr og en masse ventetid i lufthavnen. Vores fly i Hamburg var 1,5 time forsinket, saa vi var en lille smule nervoese for, om vi overhovedet naaede frem. Men nu er vi her - og vi er glade.

Det er meget koldere end vi havde regnet med, saa vi render rundt i tre troejer (ogsaa indefor - det er faktisk varmere udenfor i solen).

I gaar kom vi til NZ, vi var meget traette, men vi tog lige en gaa tur rundt i byen og Hayley Park (der er paaskeliljer hernede - rigtig mange!). Mange steder er der huller i tage eller mure der er faldet sammen pga. jordskaelvet for en uge siden. Nogle veje er ogsaa afspaerret, fordi de blev oedelagt. Det Hostel vi havde taenkt os at bo paa, var lukket. Da vi ringede til det, forstod vi ikke, hvorfor de ikke svarede, men da vi saa at det var lukket pga. jordskaelvet, forstod vi hvorfor. Vi gik forbi en dag, og der var de begyndt at samle alle mursten, der var faldet ned, sammen.I nat oplevede vi vores foerste jordskaelv hernede. Det rystede overalt og sengene knirkede helt vildt!



Vi lever utroligt billigt hernede - faktisk er vi begyndt at spise daaser. Vi var i supermarkedet og koebte 4 daaser med alt muligt forskelligt (det er utroligt, hvad de putter paa en daase!). Men igaar fik vi da pasta og tun.

I dag var vi inde i Willowbank Wildlife Park, hvor vi saa Kiwi'er. Det er NZ's nationalfugl og den findes kun her. Den ligner et meget stort og brunt aag med brune, tynde fjer og et kaempe langt naeb og mini foedder. Der var ogsaa en struds, som Stine blev utroligt gode venner med, selvom den var mega naergaaende.


Vi sov omkring 10 timer i nat, fordi vi havde det vildeste jetlag. Derfor har vi heller ikke lavet ret meget endnu, men der er mennesker overalt, og vi har moedt rigtig mange rare og flinke mennesker. I morgen begynder det for alvor, naar vi tager til Kaikoura og skal svoemme med saeler, delfiner eller hvaler. Nu maa vi se!

- Ann Kristine og Stine

søndag den 12. september 2010

Farvel!

Nu er det nu! Vi flyver om nogle timer og er i NZ på tirsdag - meget tidlig om morgenen.
DET BLIVER SÅ FEDT!

- Stine og Ann Kristine

mandag den 6. september 2010

En uge tilbage!

I dag er det Stines fødselsdag - hurra, hurra, HURRA! Den næste fødselsdag er min, men den får jeg lov til at fejre i New Zealand.

Nu går vi ind i den sidste uge i Danmark, inden vi tager afsted, men det er svært at vide om man skal juble eller græde. Det er jo det fedeste, at vi skal afsted og opleve så meget, men det er lidt svært at lade være med at tænke på alle dem, vi har taget afsked med de sidste par dage. Selvfølgelig glæder vi os sindssygt meget - det bliver den vildeste oplevelse.

For at fortælle noget andet, så er Christchurch lige blevet ramt af jordskælv, det skulle være ret kraftigt, så der er en masse der er ødelagt. Vi er i Christchurch om en uge, så hvis der kommer efterfølgende jordskælv, er der ret stor chance for at vi oplever det (!) Hvis det ikke havde været fordi, at flybilletterne var lidt billigere på søndag, så havde vi oplevet et jordskælv og fejret Stines fødselsdag blandt nedstyrtede bygninger.

Nu må det godt snart blive søndag, så vi kan komme afsted - men jeg skal lige pakke helt færdig inden ..

Vi ses til jul!
- Ann Kristine