mandag den 6. september 2010

En uge tilbage!

I dag er det Stines fødselsdag - hurra, hurra, HURRA! Den næste fødselsdag er min, men den får jeg lov til at fejre i New Zealand.

Nu går vi ind i den sidste uge i Danmark, inden vi tager afsted, men det er svært at vide om man skal juble eller græde. Det er jo det fedeste, at vi skal afsted og opleve så meget, men det er lidt svært at lade være med at tænke på alle dem, vi har taget afsked med de sidste par dage. Selvfølgelig glæder vi os sindssygt meget - det bliver den vildeste oplevelse.

For at fortælle noget andet, så er Christchurch lige blevet ramt af jordskælv, det skulle være ret kraftigt, så der er en masse der er ødelagt. Vi er i Christchurch om en uge, så hvis der kommer efterfølgende jordskælv, er der ret stor chance for at vi oplever det (!) Hvis det ikke havde været fordi, at flybilletterne var lidt billigere på søndag, så havde vi oplevet et jordskælv og fejret Stines fødselsdag blandt nedstyrtede bygninger.

Nu må det godt snart blive søndag, så vi kan komme afsted - men jeg skal lige pakke helt færdig inden ..

Vi ses til jul!
- Ann Kristine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar