Wildlife in Aussie

Torsdag ankom vi til Brisbane. Vi havde bestemt os for, at vi ville smage kaenguru inden vi skulle se de soede dyr i levende live. Vi gik byen tynd for at finde en restaurant, der serverede den slags mad (i Australien er det ikke en fornem spise - de giver det til hundene). Men vi fandt en restaurant, og her kunne man faa emu, krokodille og kaenguru, og vi skulle selvfoelgelig smage alt. Det var saa godt! Restauranten viste sig at vaere meget fornem, saa vi blev behandlet som prinsesser fra vi kom til vi gik. Alt maden blev praesenteret og tjeneren trak stolene ud.

Dagen efter gik vores oenske i opfyldelse, fordi vi tog ud til Lone Pine Koala Park. Her saa vi de smaa soede bamser, der faktisk lugter ret specielt. Der var koalaer over alt, de fleste sov, men det var fordi deres mad kun indeholdt 8% energi. De skulle ogsaa bruge en del energi paa at nedbryde giften fra eucalyptus bladene, saa det eneste de kunne var at putte dagen lang. Vi gik hen til en koala, der var i meget dyb soevn og lige under den, stod der paa skiltet, at dette var den mest aktive koala, fordi den ikke var saa gammel. Det maa give en ide om, hvor aktive alle de andre koalaer var. Efter vi havde set samtlige 130 koalaer i hele parken, fik vi lov til at holde de smaa bloede bamser. De puttede sig helt ind til en, men holdt ogsaa godt fast med deres kloeer, der var ret skarpe.

Vi fik nok af koalaer, og saa wombats, tasmanske djaevle, kaempe flagermuse, naebdyr, dingoer, possums, hundredevis af fugle (hvor vi fik en lille samtale med nogle af dem) og masser af slanger. Vi stod 2 cm fra verdens giftigste slange, der hedder 'fierce snake'. Slangen kan draebe 100 mennesker med giften fra et bid, saa det var heldigt nok, at slangen var bag glas.

Vi roerte ved en kaempe python, der var syv meter lang, men krypdyr er ikke lige vores kop the, saa vi tog noget kaenguru mad og gik rundt blandt 50 kaenguruer og fodrede dem. De hoppede rundt, spiste af vores haand og Stine fik aet alle kaenguruer i parken. Godt gaaet!

Vi havde aabentbart ikke faaet nok af australske dyr, saa dagen efter tog vi til Australia Zoo (Steve Irwins zoo). Her saa vi et krokodille show, hvor de stod faa meter vaek fra kaempe krokodiller og kastede doede kyllinger ind i munden paa dem. Naar de lukkede munden loed der et ordentligt 'bang', der gav genlyd over hele Crocoseum (det stadium, hvor showet var). Parken var fyldt med krokodiller, som Steve Irwin selv havde fanget. Ved hver krokodille stod der, hvilken teknik han havde brugt - f.eks. 'jump on', hvor han kastede sig ud fra en baad og landede oven paa krokodillen. Der var kaempe skildpadder, en masse kaempe firben, der loeb frit rundt i parken (vi var tit ved at traede paa dem), krypdyr, masser af slanger og alle australiens dyr. Vi saa ogsaa et dyrehospital, hvor syge koalaer og kaenguruer blev opereret og behandlet. Alt sammen var Steve Irwins livsprojekt, saa det var faktisk lidt roerende at opleve det hele.

Lige nu er vi i Noosa, og i dag var vi paa Sunshine beach. Og ja, solen skinnede - rigtig meget endda!

Nimbin

Tirsdag tog vi til hippiebyen over alle hippiebyer - Nimbin. Og ja, vi blev tilbudt cookies og hash flere gange. Det var meget nemt at faa fat i, hvis man virkelige ville. Ann Kristine fik saa mange associationer til Jamaica, fordi det lugtede soedt (af hash) og der var Bob Marley over alt.

Stine i Nimbin med cookie saelgeren ude til hoejre (Ann Kristine blev tilbudt cookies lige da billedet blev taget)

Peace, love and harmony,
Let the sun shine,
Chears mate!

Surfing i Byron Bay

Hele loerdag nat sad vi i en bus fra Sydney til Byron Bay, og efter 12 haarde timer i underlige sove-possitioner var vi endelig fremme i Australiens oestligste by - Byron Bay. Solen bagte og vi flygtede ned til stranden lige efter vi havde checket ind paa vores hostel, der er den stoerste hippie lejr nogensinde (men Byron Bay er aabentbart en stor hippie by).

Mandag var vi ude at surfe i Pacific Ocean - og vi var skide gode (selvom det var lidt svaert i starten)!

Vi kaempede os ud i vandet, fordi der var saa kraftig stroem, saa hoppede vi op paa surferbraettet, padlede og lavede surf teknikken til at stille sig op. Det lyder jo egentligt ret let, saa det regner vi med at goere igen.

Team ProSurf :)

ENDELIG SYDNEY

I torsdags landede vi i Sydney, og allerede da vi var kommet ud af flyet fandt vi ud af, at det toej vi havde paa, var helt forkert. Det var saa varmt! Om aftenen moedtes vi med nogle venner vi havde faaet paa NZ og gik en tur ned til havnen for at se Sydney by night.

Dagen efter tog vi paa roadtrip til alle strandene nord for Sydney. Stine fik opfyldt sin droem og kom endelig til Bondi beach! Vi kom lidt tidligere end alle menneskerne, men vi saa livredderen fra TV - og det var vildt!

 

Stine paa Bondi :)

Bagefter koerte vi hen til Manly beach og Palm beach. Selvom det ser ud til, at det er overskyet paa billedet ovenover, saa blev det bedre vejr senere paa dagen. Vi brugte hele dagen paa stranden og om aftenen tog vi hjem til en af vores venner fra NZ's tante og onkel. Der fik vi vores foerste BBQ eller barbie, som de kalder det her i Aussie. Det var godt!

  

 Naeste dag udforskede vi selv Sydney. Vi gik op og ned af alle gader for at se Darling Habour, Operahuset i dagslys, Sydney Habour Bridge, The Rocks, Sydney Tower og stemningen paa havnen. Det var saa godt vejr den dag - men samtidig ogsaa en rigtig god dag, selvom vores traedepuder gjorde lidt ondt om aftenen.

Stemningen nede ved havnen er meget speciel, fordi det vrimler med mennesker og live musik. Saa vi koebte to cupcakes og satte os med udsigt til Operahuset i dejlig solskin. Vi kunne naesten ikke faa det bedre.

Stine og Ann Kristine

DOWN UNDER

NZ's svar paa Skagen - Cape Reinga

I soendags tog vi med en bus til det nordligste punkt paa NZ, nemlig Cape Reinga. Inden vi kom der op koerte vi hen til Puketi Kauri Forest med enorme kauri traeer. Den vi saa var 9 meter i omkreds, men den stoerte paa NZ er 16 m i omkreds og 50,7 m hoejt. Kauri traeerne er helt specielt for NZ, fordi de findes nemlig kun her. Det gav lykke og fik en til at foele sig sundere, hvis man gav traeet et knus.

Vi koerte videre nordpaa og paa vejen fortalte vores buschauffoer, at Cape Reinga er et helligt sted. Naar sjaelene forlader den doede krop tager de hen til Spirits Bay. Paa et tidspunkt samles de og drager mod Cape Reinga, hvor de tager til sjaelenes verden gennem den hemmelige sten. I Cape Reinga kan man komme i kontakt med sjaelene og fortaelle de afdoede alt det, man aldrig fik gjort. Vores buschauffoer kaldte paa sjaelene inden vi gik ud af bussen.

Ved Cape Reinga var der et fyr og et skildt over, hvor mange kilometre, der var til storbyer. Vi er langt hjemme fra, fordi der er nemlig 18029 km til London.

Det var godt nok ligesom Skagen, bare lidt stoerre. Fordi ved Cape Reinga moedes Tasman Sea og Pacific Ocean. Havene skulle have forskellige farver pga. undergrunden - det var ikke nemt at se. Der hvor de moedtes, opstod hoeje boelger.

Vi spiste frokost paa stranden og koerte hen til Te Paki, hvor vi sandsurfede paa smaa braet. Vi skulle gaa op af sandbakken og surfede om kamp ned (Stine vandt ... og Ann Kristine blev fuldstaendigt sandet til, fordi Stine koerte med 80 km/t og bremsede haardt for enden). Bagefter koerte vores bus ud paa Ninety Mile Beach, som i virkeligheden kun er 64 miles. Det var utroligt at se kaempe boelger og strand saa langt oejet rakte. 

Pacific Ocean og Tasman Sea er slet ikke ligeom Kattegat og Skagerak - det er meget vildere, boelgerne er enorme og stroemmen er utrolig staerk. Saa vi var ikke ude at bade.

Stine oever sig i det vilde vand

Sol i NZ

Da vi koerte fra Rotorua kom vi igennem en lille by, nemlig Hobbiton (eller Matamata som den hedder rigtigt). Her var det helt tydeligt, at Lord Of the Rings er optaget i NZ!

Stine skulle ogsaa lige have sit daglige koffein tilskud ...

Nu er vi ENDELIG kommet til sol og sommer! I dag har vi vaeret paa stranden paa Paiputuputu Paki Beach i Paihia, der ligger i Bay Of Islands (det er det nordligste af NZ, som bestaar af 144 oeer).



Det er ikke Thailand standard, men det er en strand ...



Maori kultur

I torsdags var vi i Rotorua. Overalt lugter der af svovl, fordi byen ligger lige midt i et vulkanomraade med geysere, vulkaner og boblende undergrund. Over 35 % af byens indbyggere er maori, hvilket er de New Zealanske 'indfoedte' - de kom til New Zealand som de foerste fra polynesien og slog sig ned ved Rotorua-omraadet. Der har vaeret mange krige mellem europaeerne og maorifolket, men senere blev de accepteret. De havde ikke noget skriftsprog, og de tror paa mother earth og father air - samtidigt er de maori-kristne. De lever som normale mennesker, men hvis man spoerger hvor de er fra, svarer de, at de er fra en stamme ikke en by.

Torsdag aften var vi til maori aften i Tamaki landsbyen. Vi koerte i bus derud og vores buschaffoer sagde, hvad 'kiora' betoed paa 58 forskellige sprog. If you're from Denmark 'kiora' means godmorgen, godaften, mange tak og farvel. Og han talte faktisk godt dansk! Inden vi kom ud til landsbyen skulle vores bus vaelge en hoevding, der skulle praesentere vores 'stamme'. Maori folket har en saerlig velkomst cermoni, hvor en kriger 'danser' med sit spyd, ligger et blad og afventer de fremmedes reaktion. Den fremmede skal saa tage bladet op, hvilket signalerer, at stammen accepterer maorifolket og at de kommer med fred. Herefter kalder den aeldste kvinde paa de fremmede ved at synge - dette betyder, at vi er velkomne i deres landsby.

Inde i landsbyen saa vi, hvordan de brugte deres vaaben, laerte haka (en dans), saa hvordan de traenede og hvordan de boede i meget primitive hytter. Da maden (hangi) var klar, blaeste kvinderne i nogle enorme konkylier for at samle os ved baalet. Vores mad laa under jorden, saa det var hoevdingens opgave at grave den op.

Inden vi skulle spise blev vi underholdt med musik, sang, dans og maori fortaellinger. Det var en utrolig oplevelse, fordi det er saa anderledes end alt andet her paa New Zealand. Der var saa meget mad: fisk, muslinger, lam, kylling, kartofler, sweet potatos, guleroedder osv. Efter hangi skulle hoevdingene laere at danse haka. Naar maorierne danser aabner de oejnene paa vid gab og stikker tungen saa langt ud de kan - og selvom det ser dumt ud, maa man ikke grine, fordi det fornaermer deres kultur.

Da maoriaftenen var slut, koerte vi igen med verdens sjoveste buschauffoer. Han kunne utallige national sange, som han sang hele vejen hjem, imens han dyttede rytmen paa hornet. Da vi kom ind i byen, sagde han, at han ville synge en sidste sang. Han sang 'hjulene paa bussen koerer rundt, rundt, rundt' - og efterhaanden som sangen skred frem naaede baade vindsviskerne at koere, doeren at aabne og alle folk i bussen at hoppe. Vi kunne naesten ikke faa vejret, saa meget grinte vi. Det blev ikke bedre af, at vi kom til en rundkoersel. Her begyndte han at synge, at 'bussen koerer rundt i rundkoerslen' og bussen koerte rundt i rundkoerslen - mindst 7 gange. Det var en fantastisk aften med en helt masse kultur og grin!

Black Water Rafting i Waitomo

I gaar var vi i Waitomo og Black Water rafte. Foerst blev vi ifoert vaade wetsuits og koert hen til et 30 meter dybt hul ned til grotterne. Inden vi blev sendt afsted oevede vi os lidt, fordi vi skulle nemlig rapelle ned i moerket gennem det dybe hul. Det var meget smalt og moerkt, men faktisk sjovt alligevel.

Nede i grotten var der helt moerkt og vores guide lavede hoeje lyde og sang Disney sange - det var nu hyggeligt. Vi gik et lille stykke, imens vi hele tiden spaendte os fast til en snor langs grottevaeggen, fordi der var et dybt hul 10 cm vaek fra os. Vi gik paa kanten af hullet, indtil vi skulle med fox. Det var en bane, hvor vi hang i en snor og koerte tvaers over hullet hen paa en lille klippe. De slukkede lyset imens for at goere det mere spaendende. Hulens loft var daekket af smaa lysende prikker, og imens vi sad og saa paa det, fik vi varm kakao og kokuskage, fordi der var minus grader inde i grotten (eller saadan foeltes det i hvert fald). De lysende prikker viste sig at vaere affoering fra glowworms, som i virkeligheden var maddiker, der hang flere centimeter ned fra loftet. Ormene blev til en slags sommerfugle, der levede i 3 dage, hvor de saa skulle naa at formere sig inden de doede.

Det lignede en stjernehimmel, men det der billede viser bare ormene. Imens vi sad og fik kakao, undrede vi os over, hvordan vi kom ned i vandet. Men svaret kom hurtigt, da en af vores guider hoppede ned i vandet, der var 3 meter under os. Saa vi blev sendt samme vej med en badering bagpaa. Vandet var koldere end is, saa vi proevede at faa varmen ved at padle mod stroemmen igennem grotten med den lysende stjernehimmel.

 Vi efterlod ringene og forsatte til fods gennem grotternes moerke, hvilket ikke var let! Vores balance blev virkelig udfordret, fordi stroemmen, den glatte bund og uforudsigelige sten paa bunden dukkede op alle steder. Et stykke blev kaldt for 'drunken alle', og ja, vi lignede nogle med alt for hoej promille, fordi vi faldt eller gled konstant. Nogle steder gik vandet til anklerne, andre steder til halsen og nogle gange var det saa dybt, at vi skulle svoemme. Vi gik rundt i vand og helt smaa huler 80 meter under jorden, saa temperaturen var forstaeelig. Vi holdt en pause mere, hvor vi fik varm saftevand (!) - senere besteg vi to vandfald med meget kraftig stroem og kravlede paa maven gennem mini huler, indtil vi efter ca. 3 timer saa solens lys.

Paa Ringenes Herre-eventyr

Udsigten fra toppen af vulkanen. Bjerget i midten er brugt i Ringenes Herre som vulkanen, hvor ringen skal smeltes.

Vi stod op klokken 5.00 i morges, fordi vi skulle ud og bestige en vulkan i Tongariro National Park. Ruten var 19,4 km og det var fuldstaendigt som at vaere med i Ringenes Herre - bare uden skuespillere. Fordi det var bl.a. der, hvor noget af filmen blev optaget. Vi startede med at gaa en time langs Soda Springs, der var et vandfald - det eneste Ann Kristine sagde var 'det her er fuldstaendig ligesom Ringenes Herre' - Stine blev nok lidt traet af at hoere paa det efter 6 timer. Det var saa haardt at gaa op af Devil's Stairs, fordi det gik op ad bakke, solen bagte og det var virkeligt varmt. Inden var der en advarsel, der advarede os imod at gaa videre, hvis vi ikke var i god nok kondition.

Men heldigvis klarede vi det! Vi naaede op til Red Crater, der er en vulkan som er helt roed. Det var svaert at komme derop, fordi det var vildt stejlt og stenene rullede vaek under vores foedder, saa vi (Stine) faldt et par gange. Paa et tidspunkt stank det af svovl og raadne aeg, men det var ikke vores skyld. Der kom nemlig varm damp op fra undergrunden, der virkelig stank!

Det smeltede sneen, der ellers daekkede noget af jorden. Vi holdte frokostpause ved Blue Lake, men den var frosset til, saa det var naermere en hvid soe, bortset fra et lille hjoerne. Vi gik gennem sne, op og ned af bakker, paa smalle skraenter og havde kun 20 cm til at gaa paa en bjergside i sne, hvilket var meeeget glat!

Da vi kom til en hytte, troede vi, at vi var i maal, men det var lige 1,5 time tilbage ned ad vulkanen.
Vi var blevet rigtigt traette, men vi holdt humoeret oppe og naede i maal efter ca. 6 timer. Saa sad vi og sov op ad hinanden og ventede paa at bussen kom. Nu er vi fuldstaendigt smadrede og gaar nok tidligt i seng, fordi vi skal med bussen til Waitomo i morgen tidlig.

SKYDIVE!

Vi har lige sprunget ud fra et fly i 12000 feets hoejde! Heldigvis havde vi en faldskaerm paa ryggen og en mand spaendt bagpaa :) Det var FOR VILDT! Og udsigten var amazing! Det var saa vildt at sidde paa kanten af flyet og kigge ned - og bagefter bare springe ud i luften. Vi havde omkring 45 sekunders frit fald i luften og vi faldt mod jorden med over 200 km/t - det var saa sindssygt sjovt. Vi lavede loops i luften og drejede rundt med faldskaermen. Stine fik en rundvisning oppe fra luften af hendes 'skydive-mand'. Man kunne se Lake Taupo, alle bjergene fra Ringenes Herre, en national park og alle mulige byer. Da vi kom ned paa jorden hoppede vi skrigende og dansende rundt. Vi har lige set DVD'en og hvis vi faar flere penge, goer vi det gerne igen!

Her er Ann Kristine ...

... og saa Stine

Vi har saa meget energi, saa vi gaar en meeeeeeeeeget lang tur nu :)

Wellington

Nu er vi kommet op paa nordoeen og vejret er fuldstaendigt foandret. Solen skinner hele tiden og det er faktisk varmt! Vi kom til Wellington fredag aften, saa den dag naede vi ikke ret meget.

Om loerdagen var vi kulturelle for foerste gang, fordi vi gik paa museum (der var fri entre, det var kaempe stort og vi var der i hele 2 timer). Der var alt mellem himmel og jord om New Zealand, baade dyr, maori kultur (indfoedte paa NZ), mode, kunst, sten, jordskaelv osv. Vi var inde i et hus og oplevede, hvordan det ville vaere, hvis der var et jordskaelv - men det var jo ingenting i forhold til det daglige jordskaelv i Christchurch.

Det er maori'ernes figurer, der blandt andet symboliserer frugtbarhed. De er lavet af limesten.

Da vi ikke gad at se paa flere museumsting gik vi ned paa Starbucks og bagefter paa shopping tur :) Paa vores tur rundt i byen naeede vi lige forbi parlement bygningerne og tog et billede.

Lige nu er vi i Taupo. Paa vejen herhen saa vi inaktive vulkaner med sne paa toppen, Lake Taupo og Huka Falls. Stroemmen i vandfaldet var saa kraftig! Huka Falls er det sted, hvor dronningen faar sit hotel vaerelsee, naar hun er i NZ og det kostede over 2000 NZD pr. nat - saa vi har planlagt at bruge den naeste uge paa det hotel, fordi der er ikke andre steder man kan sove her :)

Her paa den sydlige del af nordoeen ligner alt natur Ringenes Herre, saa det er lidt som om at se filmen uden skuespillerne.