Vi koerte videre nordpaa og paa vejen fortalte vores buschauffoer, at Cape Reinga er et helligt sted. Naar sjaelene forlader den doede krop tager de hen til Spirits Bay. Paa et tidspunkt samles de og drager mod Cape Reinga, hvor de tager til sjaelenes verden gennem den hemmelige sten. I Cape Reinga kan man komme i kontakt med sjaelene og fortaelle de afdoede alt det, man aldrig fik gjort. Vores buschauffoer kaldte paa sjaelene inden vi gik ud af bussen.
Det var godt nok ligesom Skagen, bare lidt stoerre. Fordi ved Cape Reinga moedes Tasman Sea og Pacific Ocean. Havene skulle have forskellige farver pga. undergrunden - det var ikke nemt at se. Der hvor de moedtes, opstod hoeje boelger.
Vi spiste frokost paa stranden og koerte hen til Te Paki, hvor vi sandsurfede paa smaa braet. Vi skulle gaa op af sandbakken og surfede om kamp ned (Stine vandt ... og Ann Kristine blev fuldstaendigt sandet til, fordi Stine koerte med 80 km/t og bremsede haardt for enden). Bagefter koerte vores bus ud paa Ninety Mile Beach, som i virkeligheden kun er 64 miles. Det var utroligt at se kaempe boelger og strand saa langt oejet rakte.
Pacific Ocean og Tasman Sea er slet ikke ligeom Kattegat og Skagerak - det er meget vildere, boelgerne er enorme og stroemmen er utrolig staerk. Saa vi var ikke ude at bade.
Stine oever sig i det vilde vand |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar