Stine og AK paa afveje i junglen

Efter det vilde kulturchok i Bangkok, tog vi op Mae Sot og Umphang for at vandre ude i junglen. Turen kan beskrives med faa ord: Haard, sjov og myg. Stine er skyld i det sidste ord, fordi hun formaaede at faa 110 myggestik paa benene - vi gad ikke taelle resten. Vi startede stille og roligt ud med at sejle op ad floden Mae Khlong, hvor vi saa masser af slanger, skildpadder, fugle, sommerfugle og kaempe firben. Vores guide kunne nogle ord paa thaidansk, saa han raabte op, hver gang han havde spottet et nyt dyr. Det var lidt svaert i starten at vide, hvad man skulle kigge efter, hver gang der var en thai der raabte 'snage', 'skindpadje', 'fuj', 'ommerfuj' og 'fibe'. Vi fandt hurtigt ud af, at thaier ikke kan udtale 'r', saa vi var ikke ude at rafte, men 'lafte'. Ligesom han sagde 'load' istedet for 'road'.

Efter vores sejltur, begyndte vores vandring i junglen. Og det var ikke nogen let start! 6 km op ad stejl bakke i 30 graders varme og meget hoej luftfugtighed. Vi behoever vel ikke at forklare, hvorfor vores troejer blev forholdsvist gennembloedte - det var i hvert fald ikke fordi vi var ude at bade. Da vi havde gaaet i 3,5 timer i junglen kom vi frem til foerste camp, og vi faldt om af traethed faa timer efter.

Det er 'stor vandfand' - men man kan ikke rigtig se det hele.

Naeste dag vandrede vi ud til Sydoestasiens stoerste vandfald Tee Loi Su. Vi gik naesten op til toppen og badede. Vores guide fortalte, at det var 'stor vandfand'. Der var ogsaa nogle mindre, som han kaldte 'lille vandfand'. Vi vandrede videre indtil vi kom til en Karen-landsby. Paa turen derhen snittede guiderne glas og skeer af bambus, som vi skulle bruge til at spise med. Imens vi holdte en lille pause hoerte vi pludselig vores guide raabe helt vildt. Han var igang med at grave en kaempe tarantel op af et hul i jorden. Bagefter kom han hen og holdte den op lige foran vores hoveder. Den var simpelthen saa stor!

Sidste dag red vi paa elefanter, baade med og uden elefantfoerer (det sidste var saa ikke meningen). Vi gik igennem floder, op og ned af stejle bakker i junglen og igennem taet bambusskov. Da vi skulle tilbage til Mae Sot koerte vi med en halvaaben ladvogn sammen med alle de lokale. Det var godt vi havde taget koeresygepiller, fordi vejen igennem bjergene var ikke helt lige. Der var 1219 vejkurver!

Da vi kom tilbage til Mae Sot, var det fuldmaane. Thailaendere er buddhister, saa hver gang der er fuldmaane, goer de noget helt specielt. For at faa 'good luck' og jage alt det onde vaek, saetter de smaa blomsterkurver ud paa floden med lys og roelsespinde. Det skulle vi selvfoelgelig ogsaa goere, saa nu haaber vi at Buddha er med os og giver os 'good luck' :) Floden var daekket af en masse smaa blomsterkurve med lys og oppe paa himlen svaevede rispapirslamper med lys i. Der var lys overalt og det var utroligt smukt!

Det var en mega fed oplevelse. Vi sov paa gulvet under myggenet, levede af ris og moedte de lokale.

PS. Mor og far, vi vil ikke have mere ris eller flere aeg - saa vil vi hellere sulte!

Bangkok

Den 16. november ankom vi til Bangkok midt om natten, saa da vi vaagnede op naeste morgen var alt et stort kaos. Bilerne koerte i lange koeer og ville alle sammen foerst afsted. Der var fyldt med mennesker der ville saelge en noget, vise en vej eller transportere en hen til det naermeste marked. Vi laerte hurtigt at gaa paent udenom alle saelgerne og proevede at finde rundt i kaosset ud fra et lille kort.

Vi har sejlet paa floden igennem Bangkok (Khlong) og set det 'rigtige' Bangkok. De lokale bor i bambushuse lige ned til den beskidte og meget forurenede flod, hvori de bader og vasker toej (vi forstaar ikke hvordan toejet kan blive rent ved at gnubbe det i det samme vand som plastikflasker, opvaskevand og spildevand er i). I floden levede kaempe firben. Vi troede foerst, at det var krokodiller, men fandt senere ud af, at det bare var mega store firben.

Der var en slangefarm, hvor dyrene levede paa alt for faa kvadratmeter og i alt for beskidte bure. Det var ret graenseoverskridende at se, hvordan alle dyrene levede - vi havde saa ondt af dem. Vi saa et slangeshow, hvor de tirrede slangerne til at angribe ved at prikke, ruske og smide rundt med dem. Slangerne bed efter maendene og hvaesede hoejt. De havde bare haender og fik en cobra til at bide i et plastikkrus, saa alt dens gift kom ud.

Bangkok er fyldt med templer og vi har nok kun set en tusindedel af alle dem der findes. Hver gang de har plads, bygger de et nyt tempel til Buddha. Alle hjem har hvert deres lille tempel, som beskytter dem. Vi fik at vide inden vi kom til Bangkok, at alle ville sige, at templerne var lukkede. Saa da vi var klaedt paa til tempelbesoeg kunne vi selvfoelgelig ikke komme ind, fordi templet var lukket. Det maerkelige var bare, at alle gik ud og ind af porten, men vi kunne ikke komme ind med mindre vi koebte en pink hawaiiskjorte for 500 baht. Vi proever igen naeste gang vi kommer til Bangkok om nogle uger. Selvom Grand Palace var lukket, kom vi ind i Wat Pho og saa den liggende Buddha. Vi saa ogsaa den gyldne Buddha i Wat Taimat.

Da vi fik nok af Buddhaer og templer, gik vi ind i MBK og pruttede om priser.
Vi er slet ikke faerdige med Bangkok, saa vi kommer tilbage og bruger alle vores penge - ALT er saa latterligt billigt!

The Red Center

Vores sidste fem dage i Australien har vi brugt i The Red Center. Og det er tydeligt, hvorfor det hedder saadan, fordi jorden er fuldstaendig roed.

Vi er i Alice Springs og har nu set den store roede sten, som blandt aboriginals kaldes Uluru og af turister kaldes Ayers Rock. Vi har camperet ude i bushen i telte de sidste tre dage. Hver dag har vi staaet op foer solen, saa vi kunne komme ud at vandre over 30 km inden temperaturen blev alt for varm. Selv klokken 9 om morgenen havde termometret allerede passeret 37 grader, saa det var temmelig varmt!

Foerste stop paa turen var en kamelfarm, hvor vi fik en ridetur paa kamelerne. Og hold op hvor gaar de klodset! Samme aften stod menuen paa kamelpoelser over grill, men det var langt fra vores livret. Vi blev dog maette, fordi der var ogsaa kaenguru boeffer.

Vi saa baade solnedgang og solopgang over Ayers Rock, og det var helt tydeligt, at stenen skifter farve alt efter hvad klokken er. Vi har set mindst 5 forskellige farver paa stenen: sort, brun, gul, orange og roed. Da vi saa solnedgangen fik vi champagne (det var bare luksus camping).

Vores vandrestoevler er blevet brugt flittigt de sidste tre dage, fordi vi har gaaet over 30 km. Baade rundt om Ayers Rock, igennem Kings Canyon og Kata Tjuta. Kings Canyon er en mini udgave af Grand Canyon, mens Kata Tjuta er en kaempe roed sten - ligesom Ayers Rock.



Kings Canyon



Det var alt her fra OZ (Australien). Nu tager vi til Thailand - jubii!

Sooner or later we're all gonna dive!

De sidste fem dage har vi brugt i dykkerskolen - baade i klassevaerelset, i poolen og ude paa Great Barrier Reef. Saa nu har vi en ting at tilfoeje til CV'et: Vi er certificerede dykkere!

Vi har svoemmet 1 meter fra kaempe fisk (paa stoerrelse med os selv) og igennem store fiskestimer, set og roert flere skildpadder, ledt efter nemofisk i anemonerne, lavet en masse luftbobler i vandet, samlet soepoelser op fra bunden, set rokker og titusinde af fisk i alle mulige farver.

... men, det vildeste var at svoemme lige ved siden af hajerne, der cirkulerede rundt om os imens vi dykkede. Da det var blevet moerkt, blev alle fiskene fodret med resterne fra aftensmaden. Dette tiltrak ikke kun kaempe store fisk, men ogsaa mange hajer. Disse angreb fiskene imens de spiste. Imens hajerne svoemmede rundt nedenunder baaden, fik vi besked paa at tage dykkerudstyret paa og hoppe i vandet ned til hajerne! Det eneste lys vi havde var en lille lommelygte, og vi vidste med sikkerhed, at der svoemmede hajer rundt i moerket - saa hvis vi ikke allerede havde fundet hajerne med vores lommelygte, var de derude et sted og ventede paa os.

Vilde dyr i Cape Tribulation

I torsdags koerte vi fra Cairns til Cape Tribulation, hvor vi saa alle de vilde dyr. Der var flere stop under vejs, blandt andet i regnskove og ved Dain Tree River. Der var vi paa krokodillesafari og saa flere vilde krokodiller, der laa langs flodens bredder. Vi saa vores foerste slange i fri natur - den laa paa en gren ud over floden og var enormt svaer at faa oeje paa, fordi den var groen.

Vi overnattede ude midt i regnskoven paa et lille hostel. Og her er bare en af de mega edderkopper, som fandtes i alle hjoerner og kroge.

Om aftenen tog vi paa nattevandring i junglen - SCARY! Det eneste lys vi var udstyrret med var en lille lommelygte. Vi blev sendt ud i junglen for at finde vilde dyr. Og det fandt vi! Edderkopper, karkelakker (en paa 20 cm hoppede op paa Stine!), mega firben, selvlysende trae, fireflies og en masse andre giftige ting. Vi fik at vide, at hvis vi nogensinde skulle strande i en regnskov i Australien, var det eneste som med 100 procents sikkerhed ikke var giftigt en ingefaerplante.

Naeste dag udforskede vi regnskoven paa en lidt anderledes maade. Stine var vandt til det, saa nu kommer beviset paa at Ann Kristine ogsaa klarede det.

Whitsundays

Vi er i Airlie Beach og er lige kommet hjem fra 3 dage paa en baad. Saa vi foeler stadig, at alting gynger under os. I soendags var vi ude at snorkle naesten hele dagen.

Om aftenen laa vi paa skibets daek og saa paa stjerner. Vi ledte som gale efter Southern Cross, men fandt det aldrig. Det er fem stjerner, som kun kan ses hernede paa den sydlige halvkugle. Det er krydset paa flaget og viser altid, hvor syd er.

Naeste dag blev vi vaekket tidligt om morgenen og sejlede hen til et nyt sted, hvor vi kunne snorkle. Vi laa i overfladen og saa kaempe fisk, farvestraalende koraler og enorme stimer. Vi saa tusindvis af rainbow fish, gule fisk, blaa fisk med gul hale, groenne fisk, roede fisk, sorte fisk, prikkede fisk, stribede fisk og mega fisk.

En ud af tusinde fisk ...

Efter vores snorkling sejlede vi hen til den beroemte Whitehaven beach, der var paa top 5 over verdens smukkeste strande. Og det kan vi godt skrive under paa! Vi troede ikke vores egne oejne, da vi blev sat af. Sandet var hvidere end hvid og utroligt fint. Vandet var saa klart, at man kunne alt paa bunden. Det foerste vi saa var en kaempe rokke, der laa faa meter ude i vandet, der var lige saa varmt som en opvarmet pool. Vi sad i strandkanten, solede og nev os selv i armen, fordi vi troede, at det var en droem. Det var virkelig livet!

Bagefter tog vi paa bushwalk, hvor vi laert om aboriginals maader af bruge traaernes blade, bark og saft som medicin. For foerste gang i vores liv fik vi lov til at slikke paa en green ant, hvilket skulle helbrede blandt andet astma og andre sygdomme.

Nu er vi tilbage i Airlie Beach. Vi har stadig ikke fundet Southern Cross, men det goer vi forhaabentligt i Cairns. See ya!

Camping paa Fraser Island

Mandag ankom vi til Rainbow Beach, der er en meget lille by bestaaende af en gade og nogle hostels. Om aftenen tog vi ud til Carlo Sandblow, hvor sandet har forskellige farver pga. mineralerne. Det skulle ligne en regnbue - deraf navnet Rainbow Beach. Vi saa solnedgangen og ledte efter slanger i bushen paa vej hjem til hostelet.

Naeste dag gik turen til Fraser Island - verdens stoerste sandoe. Vi pakkede vores 4WD med telte, gryder, service, soveposer, mad og det aller mest noedvendige toej. Fordi vi skulle nemlig overleve i en kaempe sandkasse de naeste tre dage. Vores kaempe bil koerte igennem vandet for at komme med faergen derud, hvor vi koerte paa stranden.

Foerste stop var Lake McKenzie, der var en soe med det klareste vand og hvideste sand. Der brugte vi nogle timer paa at nyde livet, sole og bade. Efter vi havde spist frokost blandt firben og kakadus gik vi en tur igennem regnskoven, hvor vi saa et hult trae, lianer, en flod med klart vand og en masse krypdyr. Det begyndte at blive moerkt, saa vi skulle hen til vores camp for at saette teltene op - og ja, vi satte vores eget telt op uden hjaelp (i moerke)!

Solen var nemlig gaaet ned lynhurtigt, saa aftensmaden blev lavet med lyset fra vores pandelamper.

Imens vi lavede aftensmad fik vi besoeg af dagens foerste vilde dyr. Dingoerne kunne nemlig lugte, at vi lavede mad, saa pludselig stod der en dingo og stirrede paa os. Vi havde ellers faaet at vide, at vi skulle holde os fra dingoerne, fordi de er vilde hunde, der kan vaere farlige. Men alle ville have et billede, saa vi skraemte dingoen vaek med vores blitz. Det var ikke den eneste dingo, der kom den aften, saa eftersom toiletter ikke lige findes ude i oedemarken paa Fraser Island, var vores skovl til at grave huller vores eneste vaaben mod dingoerne.

Naeste dag badede vi i champange pools, og derefter kravlede vi op paa klippen Indian Heads. Der spottede vi skildpadder, hvaler og rokker. Hvis vandet havde vaeret lidt klarere kunne vi se hajer, men vi vidste at de var dernede. Aftenen var en gentagelse af sidste aften med dingoer som tilskuere til vores madlavning. Vores telt var imellemtiden blevet myrenes tilholdssted, saa den nat sov vi ikke ret meget.

Vores sidste dag paa Fraser blev brugt ved Lake Wabby. Vi gik de laengste 2 km igennem en regnskov i bare foedder og med sveden dryppende fra panden. Da regnskoven endelig stoppede, var der sand og oerken saa langt oejet rakte. Vi troede at det var et fatamogana, da vi til sidst saa vand ude i horisonten. Der gik ikke mere end faa sekunder foer vi loeb ned i vandet og blev koelet af. Vi kom op af vandet og tilbage til fastlandet.

P.S. Samme dag fik vi at vide, at imens vi havde vaeret paa Fraser Island, var der en pige, som var blevet bidt i foden af en death adder (paa top ti over australiens giftigste slanger). Heldigt det ikke var os! Hun blev hentet med en helikopter og efter hvad vi ved er hun stadig i live ...