Camping paa Fraser Island

Mandag ankom vi til Rainbow Beach, der er en meget lille by bestaaende af en gade og nogle hostels. Om aftenen tog vi ud til Carlo Sandblow, hvor sandet har forskellige farver pga. mineralerne. Det skulle ligne en regnbue - deraf navnet Rainbow Beach. Vi saa solnedgangen og ledte efter slanger i bushen paa vej hjem til hostelet.

Naeste dag gik turen til Fraser Island - verdens stoerste sandoe. Vi pakkede vores 4WD med telte, gryder, service, soveposer, mad og det aller mest noedvendige toej. Fordi vi skulle nemlig overleve i en kaempe sandkasse de naeste tre dage. Vores kaempe bil koerte igennem vandet for at komme med faergen derud, hvor vi koerte paa stranden.

Foerste stop var Lake McKenzie, der var en soe med det klareste vand og hvideste sand. Der brugte vi nogle timer paa at nyde livet, sole og bade. Efter vi havde spist frokost blandt firben og kakadus gik vi en tur igennem regnskoven, hvor vi saa et hult trae, lianer, en flod med klart vand og en masse krypdyr. Det begyndte at blive moerkt, saa vi skulle hen til vores camp for at saette teltene op - og ja, vi satte vores eget telt op uden hjaelp (i moerke)!

Solen var nemlig gaaet ned lynhurtigt, saa aftensmaden blev lavet med lyset fra vores pandelamper.

Imens vi lavede aftensmad fik vi besoeg af dagens foerste vilde dyr. Dingoerne kunne nemlig lugte, at vi lavede mad, saa pludselig stod der en dingo og stirrede paa os. Vi havde ellers faaet at vide, at vi skulle holde os fra dingoerne, fordi de er vilde hunde, der kan vaere farlige. Men alle ville have et billede, saa vi skraemte dingoen vaek med vores blitz. Det var ikke den eneste dingo, der kom den aften, saa eftersom toiletter ikke lige findes ude i oedemarken paa Fraser Island, var vores skovl til at grave huller vores eneste vaaben mod dingoerne.

Naeste dag badede vi i champange pools, og derefter kravlede vi op paa klippen Indian Heads. Der spottede vi skildpadder, hvaler og rokker. Hvis vandet havde vaeret lidt klarere kunne vi se hajer, men vi vidste at de var dernede. Aftenen var en gentagelse af sidste aften med dingoer som tilskuere til vores madlavning. Vores telt var imellemtiden blevet myrenes tilholdssted, saa den nat sov vi ikke ret meget.

Vores sidste dag paa Fraser blev brugt ved Lake Wabby. Vi gik de laengste 2 km igennem en regnskov i bare foedder og med sveden dryppende fra panden. Da regnskoven endelig stoppede, var der sand og oerken saa langt oejet rakte. Vi troede at det var et fatamogana, da vi til sidst saa vand ude i horisonten. Der gik ikke mere end faa sekunder foer vi loeb ned i vandet og blev koelet af. Vi kom op af vandet og tilbage til fastlandet.

P.S. Samme dag fik vi at vide, at imens vi havde vaeret paa Fraser Island, var der en pige, som var blevet bidt i foden af en death adder (paa top ti over australiens giftigste slanger). Heldigt det ikke var os! Hun blev hentet med en helikopter og efter hvad vi ved er hun stadig i live ...